En bedre fremtid!

Af Liva S. Grøn og Thea A. Dyrhauge

Der er børn i hele verden, der hverken har nogen forældre, penge til mad eller får nogen uddannelse. Og det vil Verdens Børn sætte en stopper for.

Vi har interviewet Merethe Hansson og Helle Holten, som er frivillig inden for den organisation.

“De behandler mig nærmest som om jeg var en dronning”, siger Merethe Hansson som er frivillig arbejder hos Verdens Børn. “Det er skægt, jeg har det godt.”

Verdens Børn er en frivillig organisation som hjælper udsatte børn i Indien og andre lande. Arbejderne gør det af egen fri vilje, og får ikke løn. Organisationen er 44 år gammel.

Helle er også frivillig for verdens børn, Helle bor på Sydfyn.

På Sydfyn laver verdens børn mange loppemarkeder, med ting de har købt fra indien og andre lande. “så vi kan tjene penge til organisationen.”

Merethe har været frivillig i 13 år og er det stadigvæk. Hun har tre personlige projekter, i nord Indien, på tre forskellige børnehjem.

Det projekterne har til fælles, er at de alle sammen handler om at børnene skal kunne gå i skole og få en god opvækst.

“Det bedste er simpelhen børnene” fortæller Helle som har været frivillig i 17 år, “De tager fint tøj på og danser for mig når jeg kommer.”

Det værste Merethe har oplevet dernede, var første gang hun kom til Indien. “Jeg var ude og gå på gaden, da jeg pludselig så en død mand ligge på jorden”, fortæller Merethe og siger det var et ubehageligt syn, ja næsten uhyggeligt.

“Manden var i starten af tyverne” siger hun og beskriver at manden lå nøgen, fra underlivet og ned, midt på gaden “det var frygteligt og jeg kunne ikke hjælpe ham. Jeg var på vej der hen, for at ligge et tæppe over ham, da der er en der siger til mig, lad være, lad være.”

Hvis hun var gået hen og havde lagt et tæppe over ham, ville der være stor sandsynlighed for hun ville blive mistænkt for at have været involveret i hans død.

Det var derfor folk bare gik forbi og lod som ingenting.

Helles værste oplevelse var også første gang hun var i Indien som frivillig. “Jeg var på et børnehjem, hvor telefonen pludselig ringede og vi fik fortalt at der sad to små piger i et skur ude på en mark.” Den ældste var fire år gammel og den yngste var altså kun to år. De havde set deres mor blive voldtaget og fået skåret halsen over bagefter. Så nu var de helt forældreløse. “Da de kom hen til børnehjemmet var deres øjne helt fjerne.”

Sidste år da Helle var dernede, var den ældste lige blevet til sygeplejerske, “det er fedt at se de er blevet til nogle dejlige voksne kvinder med en lys fremtid.

Det bedste Merethe har oplevet er børnene, der er glade og leger på tværs af aldre. Børnene bruger de materialer de kan og har, de spiller pingpong med sko som bats og bruger sten som terninger. “Det er skønt, at de bruger deres fantasi.”

Merethe kan se stor forskel på børnene i Indien der bliver glade for bare at få en lille snusket bamse og børnene i Danmark, der bliver utilfredse over deres mega mange julegaver. “Det er jo lige til brække sig over.”

“Det er ikke alt der er lige sjovt”, forklarer Merethe, “men jeg ville ikke være med, hvis jeg ikke synes det var spændende. For jeg har også mange gode stunder.”

Det er de samme tre steder som hun er hvert år. “De ved hvem jeg er og jeg ved hvem de er”, siger Merethe, “jeg nyder at være sammen med børnene.”

Hver gang Helle kommer hjem fra Indien har hun mere energi til at gøre en forskel, “fordi så ved man, at det betyder mega meget.”

fotokreditering: Verdens Børn

I Verdens børn kan man være, og tro på lige dem, man har lyst til, “børnene skal ikke tvinges til, at tro på noget de ikke gør” Verdens børn hjælper både kristne, muslimer, hinduer, “det har ingen betydning hvilken religion man tror på. De er sikre på at få mad hver dag.”

“Hver gang jeg kommer derned, er der noget der har forandret sig.” Der er sket store forandringer i forhold til mobil telefoner og transport, første gang Merethe var dernede var der kun to eller tre der havde mobiltelefoner og de færreste der kørte i bil. Nu er der både telefoner, biler og knallerter over det hele. Uddannelsen er også blevet bedre.

“Der ret god ligestilling mellem kønnene for det meste”, forklarer Merethe os. Kvinder kan både blive advokater, ingeniører og alt muligt.