"Er abort mord”?

Af: Emilia Kolmos Meyer og Astrid My Rønde Kristensen

Siden lovgivningen af abort d. 13 juni i 1973, er der ca blevet lavet omkring 800.000 aborter. Hvert år er der ca 15.000 der får en abort. før lovgivningen gjorde nogen det alligevel.

Vi kalder det normalt abort, men rigtigt hedder det egentlig svangerskabsafbrydelse.

Men kvinderne kæmpede for at få at få fri adgang til abort, og så blev det lovligt i nogen lande. der er stadig i mange lande og dele af lande, hvor det er ulovligt.

Vi har været ude på OUH og lave et interview med Bjarne Rønde Kristensen, som er ledene overlæge på gynækologisk afdeling.

Foto: Astrid My

Der er faktisk mange kvinder der abortere, uden at de ved det"og tit inden at de overhovedet ved, at de er gravide.

Det er måske, når de er i 4 eller 5 uge af graviditeten, så de når ikke engang at mærke, at deres menstruation ikke er der. det kaldes en spontan abort, hvor man mister fosteret, på grund af at der er noget galt med det fx en kromosomfejl." fortæller Bjarne Rønde.

“hvad med sådan nogen som kommer ind og gerne vil have en abort?” spørger My og Emilia fra 8. Klasse på Vester Skerninge friskole.

“ Det er sådan at, en kvinde kan få en uønsket abort og en ønsket af abort. Den uønskede er den spontane abort, mens den ønskede abort kaldes en provokeret abort. En provokeret abort er, hvor man enten kommer ind på sygehuset, og lægerne fjerner aborten med nogle instrumenter, hvilket kaldes en kirurgisk abort. Ellers kan ens læge udskrive nogle piller til dig. Det kaldes en medicinsk abort.” Forklarer Bjarne og smiler.

“Skal man være en bestemt alder, for at få en abort?” Spøger My.

“Ja, altså. Hvis man er over 15, så kan man få lavet en abort uden forældrenes tilladelse, men hvis at man er under 15, skal man have deres tilladelse med en underskrift, medmindre der er nogle bestemte begrundelser eller aftaler.” Forklarer han.

Bjarne siger, at der kommer rigtig mange 16-17 årige ind for at få lavet en abort, men flest i 20erne. Han fortæller også, at de faktisk har haft en på 11år, som skulle have en abort.

“Hvor tit kommer der så nogen ind?” Bliver der spurgt.

“Altså der er ca 15-16 om året der kommer for at få en abort, og der bliver født ca 60 tusind om året. Siden 1973, har der været 800 tusind kvinder der har fået en abort.”

Forklarer Bjarne.

Han fortæller også, at langt de fleste kvinder vælger medicinsk abort, for det er lettere. Men pillerne kan du kun tage, hvis du ikke er længere end 10 uger henne. Hvis du er længere end 10 uger henne, skal du have kirurgisk, for pillerne er ikke stærke nok til at slå graviditeten ihjel. Det tager ca et døgn at få en medicinsk abort.

“Ulempen ved kirurgisk abort er, at man kan være uheldig at få underlivsbetændelse.

Det tager ca. 10 min, at få en kirurgisk abort, og man har det enligt meget fint efter en kirurgrisk abort.

Man bløder måske bare lidt og det kan gøre lidt ondt i maven. Der er større risiko for ikke at kunne få børn. Der er faktisk også nogen der for det psykisk dårligt ved at få abort ”

“Hvor mange kommer ind og har prøvet det før?” spøger My lidt undrende.”

Han fortæller, at der desværre er ret mange der kommer igen, for at få abort, hvilket selvfølgelig ikke er så godt, på grund af at der jo er større chance, for at man ikke kan få børn igen. Man kan jo også få underlivsbetændelse. Men de havde ikke lige et procenttal på, hvor mange der kom igen.

“Hvad synes i eller du om abort?” Spørger vi.

Jeg synes jo, at det er rigtig godt, at der er fri abort i Danmark, men der er jo nogen som ikke synes, det er så godt, fordi at de mener, at lige så snart sædcellen og ægget mødes, dannes der et liv.

Så der er mener de, at det er at slå livet ihjel. Men det er jo aldrig rart at fjerne sådan et foster, og jo længere man er henne i graviditeten, jo mere ubehageligt er det, for den der skal lave aborten. Men vi synes helt klart, at prævention er det bedste, og at alle burde bruge det, hvis de ikke vil blive gravide.”

Foto: Emilia Kolmos-Meyer

“Hvor mange syge dage har man efter en medicinsk abort?”

“Man har normalt 1-2 sygedage, men det kommer enligt an på, hvad din læge siger. Det er din læge og dig der vurdere, hvor mange syge dage du har, efter hvor godt du har det.”