top of page
  • Forfatters billedeLaust/Mindegaard

Ansvarligt forbrug og produktion

Artikel af: Ragna Rose Sybrandt og Ida Egmose Andersen


Økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi ændrer på den måde vi

producere og forbruger vores varer på.

Allerede inden 2030 skal udviklingslande bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre. En ændret tilgang er helt afgørende for fremskridt på tværs af de forskellige mål.

Vi har interviewet Niels Monberg, som har et reparationsværksted, der reparere stort set alting. “Jeg kan jo ikke alting” udtaler Niels, “Men hvis jeg kun reparere fx. møbler, så kommer jeg bare til at stå og save og, hvis det kun handler om elektronik, så kommer jeg til kun at sidde med ledninger. Nej, jeg vil hellere lave noget forskelligt.”


Niels fortæller at det hele startede med, at når han gik ind på genbrugsstationer, så lå der bare cykler, havemøbler, køkkenskabe og røremaskiner, hvor han tænkte: “Det kan man jo sagtens bruge igen!”.

Så han synes, at vi mennesker simpelhen er så priviligeret, at vi tror vi bare kan smide ting ud på den måde. Derfor startede Niels sin virksomhed.


Foto af Ida Egmose Andersen

“Madspild er jo et kæmpe problem, fordi de fleste tænker at madspild er sådan noget hvor man lige smider de sidste kartofler ud, som man ikke lige spiste i går aftes. Og det er jo også rigtigt i og for sig, men når man ser på hvad der betyder noget, så er er det jo der hvor man fordeler fødevarerne, hvor der sker rigtig meget”, udtaler Niels. Og det kan jo fx. være at, hvis man sender en kølecontainer afsted med fx. bananer og så sker der en fejl så den kommer til at stå i to uger i en eller anden havn. Og så løber den tør for det, der nu kører kølecontaineren, og så bliver bananerne varme og så kan man ikke spise det. Det er hovedsagligt dér madspild sker.” Niels synes at madspild helt

klart er et stort problem, og at vi skal gøre det ved det, som vi kan. Landbruget er den største vandforbrugere i verden, og kunstig vanding står nu for ca. 70% af al forbrug af ferskvand beregnet til menneskeligt brug. Niels synes klart at der er en risiko for vandforbruget, fordi vi mennesker bliver flere og flere og menneskets aktivitet er mere og mere interreseret i at bruge det vand vi har, fordi vi er glade for at dyrke de produkter, der skal bruge meget vand. Jeg syntes også, at der måske er en risiko for at man kommer op og slås om det, fordi alle vil jo gerne have drikkevand og badevand og vand til at dyrke grøntsager. Men pludselig er der ikke nok vand. Så der er klart en stor risiko.”


Vi har lavet et cirkeldiagram, der viser hvor meget vand vi bruger på hvad

Niels mener, at det er alle der har ansvaret for vores forbrug, “Det er jo nemt nok at sige at det er lige meget om jeg bare forbruger helt vildt, fordi det jeg bruger er en meget lille del af alt forbrug. Sådan er der en hel del mennesker, der har det. Og det er jo egentlig også rigtigt nok, for der hvor det er nemmest at gøre noget, det er på ens eget forbrug, men det er samtidig også dér, der sker den mindste virkning. Så hvis kommunen eller landet vælger at være mere bæredygtig, så har det en endnu støre virkning, men det er samtidig meget svært at få et helt land til at gøre noget.” udtaler


Niels. Han mener, at det nemlig derfor er svært, at få hele verden til at opfylde de mål.

Hvis en person begynder at spise mindre kød, så sker der kun en lille forskel.

Men hvis man så begynder at fortælle sine venner at man er begyndt at spise mindre kød, og at det faktisk er meget okay, så er man et eksempel.

Alt psykologisk forskning viser, at det, der rykker menneskers holdninger ikke er fordi de ser noget om mindre kød spisning i en avisartikel eller logiske argumenter, men det er det, at andre gør eller mener sådan. Det er en af de største psykologiske drivkræfter.



Vi var i Svendborg by og spørge lokale folk om deres forbrug i hverdagen. Vi snakkede blandt andet med Pia Birgitte Kofoed. Hun tænker meget over hvor meget hun forbruger af både energi, penge og tøj: “Jeg giver altid mit tøj videre til Kirkens Korshær eller Rødekors. Og jeg slukker altid lyset når jeg går ud af et rum” udtaler Pia. Størstedelen af de lokale genbruger deres tøj og giver det videre til genbrugsbutikkerne. “Min energikilde er naturgas. Jeg ville da gerne være med til at gøre en forskel med at blive ved med at genbruge tøj og materialer”. Siger Niels Tamborg.



Tak til Niels Monberg, Pia Birgitte Kofoed, Niels Tamborg


67 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Griselandbrug

bottom of page